Cookie- og privatlivspolitik24.03.11
Hjortens nye flip
Man kan i læse i flere medier, at regeringens stort anlagte spareplan, Genopretningspakken, med reel nedregulering af adskillige ikke-så-populære-hos-de-borgerlige velfærdsydelser (læs: overførelsindkomster) til følge, skyldtes en beklagelig regnefejl. EU pålagde nemlig Danmark at stramme op, for vores underskud som var dog alt for stort. Altså det underskud Finansministeriet havde beregnet. Javel, sagde Hjorten, og så blev der strammet op. Nu viser det sig altså så, at der kom en masse helt uventede skatteindtægter - tilsyneladende var det ikke lykkedes at køre landet helt så meget i sænk, som man ellers havde tilstræbt. EU havde således ikke behøvet at beordre nogen reduktioner, og de borgerlige opstramninger var der derfor ikke rigtig nogen tvingende EU-mæssig grund til.
Men nu har vi jo så fået indført stramningerne, så vi kan jo ikke så godt tage dem af bordet igen, vel?
Nej, for Hjorten har meldt ud, at nu skal man nok få gjort noget ved det underskud.
Altså få det øget.
URBAN said,
March 27, 2011 at 16:44
Hej Beedholm
Jeg har valgt at bringe dit indlæg i Urban på tirsdag.
Fortsat god søndag.
Venligst
Kenni, Urban.
Niklas Nikolajsen said,
March 29, 2011 at 8:45
Det var en dejlig nyhed at underskuddet for 2010 ikke var helt så stort som frygtet. Dette gør dog ikke nødvendigheden af at fortage offentlige besparelser mindre. Med verdens største offentlige sektor og verdens højeste skattetryk, ligger den danske stat som en tung dyne hen over vores fælles vækst og fremtidige velstand.
Tager du 5 kroner fra en borger, for at give dem til en anden, så har førstnævnte ikke de 5 kroner, han kunne have brugt til at købe en ydelse fra sidstnævnte. Du fastholder derfor sidstnævnte i en klient-tilstand, og nægter førstnævnte en service eller et produkt, der modsvarer det arbejde han udførste for de 5 kroner.
Beskatning af en borgere for at give velfærdsydelser til en anden er derfor ikke bare amoralsk, det er decideret skadeligt for alle parter, samfundet inklusiv.
Skat (specielt på arbejde) hæmmer vækst, og dermed et samfunds velstand. Velstand skaber basis og vilje til at hjælpe svage og mindrebemidlede. Dets rigere et samfund, dets gavmildere er dets aktører, og dets mere støtte vil de hjælpeløse modtage.
Velfærdssamfundet eksisterer i kraft af en vilje i samfundet til at hjælpe de mindre heldigt stillede. Det er derfor rimeligt at antage, at denne vilje ville eksistere og manifestere sig, selv uden statslig indblanding.
Derfor bør passive overførselsindkomster, udbetalt af staten genne tvangskonfiskering af borgernes ejendom minimeres. Det er ikke til gavn for hverken dem der bestjæles, og på sigt ej heller for de der modtager dem. Hen over tid er de endvidere til stor skade for samfundets velstandsudvikling.
De massive offentlige overførsler, der udgør over halvdelen af statens samlede budget, burde barberes kraftigt! I stedet burde velgørenhed ligge i privat regi - i form af støtte direkte internt i familien, fra ven til ven, samt varetaget af private velgørenhedorganistaioner, der er langt bedre rustet til at vurdere den enkelte svages behov og stille krav om proaktivitet end staten nogensinde kunne være.
Staten bør i dette henseende maksimalt fungere som en garant for, at ingen dør af sult, hvis de brænder alle deres broer til privat velgørenhed.
Sæt derfor passive, statslige overførsler til et lille værelse med en briks, et sæt genbrugstøj om måneden samt 3 madbiletter per dag, og afkræv modtagerne (dem der er i stand til det) 6 timers arbejde for denne ydelse. Dette ville omgående sænke det offentlige forbrug med mindst 30%, der kunne gå ubeskåret til skattelettelser, og dermed skabe velstand og fremgang for det danske samfund.
Dernæst (eller før for den sags skyld) kunne man se på andre unødvendige udgifter såsom EU, Embedsmandsvældet, Styrelserne, Kulturstøtte, Erhvervsstøtte, Krig og så fremdeles, og ligeledes likvidere disse og returnere de konfiskerede midler til skatteyderne.
Dernæst kunne følge privatisering af sygehusvæsen og uddannelsessystem, med eller uden statsbetalte vouchers. Ydelserne burde betales af borgerne, men staten kunne evt. stå som låne-garant, skulle borgerne midlertidigt eller permanent være ude af stand til at betale og have valgt ikke at forsikre sig, ligesom folk på fattighjælp kunne støttes af staten.
Staten kan så eventuelt fortsat eksistere som garant for opretholdelse af lov og orden, samt som garant for at ingen sulter ihjel, at ingen forgriber sig på hinandens naturlige rettigheder, at alle kan få adgang til basal health care, og at alle kan låne til videregående uddannelse til en fornuftig rente.
Dette ville være opskriften på et samfund med uhørt velstand og en høj grad af frihed - til glæde for både stærke og svage.
brunch i København said,
June 20, 2011 at 8:50
Vi må vente til valget i efteråret og se hvem der får dirigentstokken til at vise, om de kan få styr på budgetunderskuddet. For en ting er sikkert, det skal ned, ellers får vi problemer på sigt.
Alec
http://brunchikøbenhavn.dk/