22.01.10

Han er anløben! Anløben! Anløben!

Kategoriseret under politik by beedholm

Lars Løkke er på glatis. Det har længe været ganske åbenlyst, at han er væsentligt dårligere til at håndtere uheldige sager end sin forgænger, og den verserende sag om Lars Løkkes mystiske forhåndsviden om, at to af statsrevisorerne ville nå frem til at ville afgive en mindretalsudtalelse efter Rigsrevionens alvorlige påtale af den forhenværende sundhedsministers helt urimelige forgyldning af private sygehusvæsen på statens bekostning, viser det endnu engang.

Der er flere ting, der peger i retning af noget skummelt i denne sag. For det første at han helt klodset ikke udleverer den mail, det blev forsøgt at opnå aktindsigt i. Virker dybt mistænkeligt. Havde den renset ham, havde han vel fået den lækket, men nu, hvor den er blevet læst op af Løkke (??), viser det sig jo, at det var med god grund, at den blev tilbageholdt. Den var belastende. Og det skulle naturligvis skjules. Klodset. Hvorfor læse den op? Læste han det hele op? Er det Cc feltet, man ikke må se?

Følgende ordveksling, refereret fra Politiken er også interessant:

I mailen skriver en ansat i Statsministeriet, at »Vi forstår, at Statsrevisorerne helt usædvanligt vil stemme om en vedtagelse i morgen i stedet for som normalt at opnå enighed. Og at V og K’s statsrevisorer vil afgive en mindretalsudtalelse«.

Men det er der ikke noget usædvanligt i, mener statsministeren.

»Vi har nogle meget dygtige embedsmænd, som blandt andet har til opgave at forberede statsministeren på morgendagen. Jeg skal ikke kunne sige, hvor den pågældende medarbejder har fået sin fornemmelse af, at statsrevisorerne ikke ville opnå enighed. Men der er jo intet galt i at bringe de oplysninger videre, hvis man har fået den fornemmelse«, siger statsministeren.

Men her er Lars (også) galt afmarcheret. Udtrykket “vi forstår …” kan i denne sammenhæng KUN betyde, at det har de fået at vide. De vidste det. Det var ikke en vurdering. Og der var flere, der vidste det. Ellers havde der jo ikke stået “vi”.

Hvordan kunne de vide det? Lars gjorde meget ud af at gøre det helt tydeligt, at han ikke havde givet EN INSTRUKS. Men det er jo ikke den eneste måde, man kan fremme et bestemt resultat på. Og hans formuleringer blev nøje vendt, så han kunne sige det med den manglende instruks.

Det lugter sgu.

Permalink