URBANblog

13.01.09

Regeringen har dræbt dansk turistindustri

Kategoriseret under politik by beedholm

Jyllandsposten har igen en historie om Danmarks faldende turisme. Og nu skal vi sørme da også genbrandes som hyggelige, familievenlige, smilende osv. Det hjælper blot ikke en skid, og det er altså IKKE tilfældigt, at Danmark er en undtagelse fra reglen om, at turismen bare stiger i de fleste lande.

 For det, der har været magneten for mange, f.eks. de så eftertragtede pengestærke  amerikanske turister, har været en fornemmelse af, at danskerne netop var frisindede, venlige og ikke mindst anarkistiske nok til f.eks. at give plads til f.eks. Christiania. Yngre udlændinge på besøg i København fræser ikke ud og ser på havfruer. De går måske i Tivoli, hvis de har tid til det, men først skal de prøve at købe en rygeklump i fristaden. Hov, den stod da vist ikke på listen over attraktioner, der skal opretholde en positiv betalingsbalance, hva’? Kan den jo så heller ikke, nu.

Den siddende regering(s parlamentariske grundlag) har helt bevidst gjort alt, hvad der stod i deres ikke ubetydelige magt for at give landet et ry som et sted, man fandeme ikke har lyst til at opholde sig i, hvis man ikke lige var flæskestegsfrådsende dansk bedsteborger.

Den tilbageværende rest af tyske familier, der stadig frekventerer Vestkysten, gør det enten, fordi de har været her før og derfor VED, at de besungne klassiske danske kvaliteter faktisk eksisterer et eller andet sted til trods for den bevidste strategi med at hævde ugæstfrihed og fremmedhad, eller også kommer de, fordi de alligevel ikke mænger sig med de indfødte, men blot benytter deres unægtelig stadigvæk ret så glimrende strande.

Men hvad kan den danske turistindustri vel egentlig være værd, sådan i kroner og ører? Næppe meget i sammenlignng med ALLE de rare penge vi sparer på, at der ikke længere kommer billig arbejdskraft til landet, som politikken har været lagt an på at sikre det, de seneste alt, alt for mange år. Eller hvordan er det regnestykke?

Hvem sagde landsskadelig virksomhed?

Og så har jeg ikke engang nævnt karikaturkrisen (ja, det har jeg jo så alligevel …)

4 Comments »

  1. peerplus said,

    January 13, 2009 at 13:57

    Du glemmer at nævne, at for turister fra en lang række lande er et besøg i Danmark stort set blevet umuliggjort af vores hårde visumkrav. Og hvilken gennemsnitsturist orker for øvrigt at søge om indrejsetilladelse flere måneder i forvejen, betale en mindre formue for det, skulle stille en bankgaranti og skaffe sig en invitation fra en, der allerede ER inde i varmen, for derefter med stor sandsynlighed få afslag på ansøgningen, fordi udlændinge efter den nugældende opfattelse per definition alle sammen pønser på at slå sig ned i Pia Kjærsgaards baghave? Ingen!

    Vi er blevet alt det, vi tidligere har foragtet i lande som Østrig, og mere end det. Vi er Europas nationalistiske højborg. En iskold nation i det kolde nord, hvor de kolde hjerter råder.

  2. Beedholm said,

    January 13, 2009 at 14:34

    Ja

  3. Spilddanmark said,

    January 13, 2009 at 15:12

    Pff, hvis i tror DET er slemt, så vent til de tossede politikere indfører roadpricing. Det har været en katastrofe for flere landes turisme allerede, så for den danske turisme bliver det nok nær dødsstødet.

  4. Carsten Agger said,

    January 14, 2009 at 21:40

    Beedholm: Så sandt, så sandt. Danmark? Et småfascistisk helvede, eller en stor nordeuropæisk forstad med lidt bøhland til. Who’d be caught dead sådan et sted?

Skriv en kommentar