24.03.11
Kategoriseret under politik, økonomi by beedholm
Man kan i læse i flere medier, at regeringens stort anlagte spareplan, Genopretningspakken, med reel nedregulering af adskillige ikke-så-populære-hos-de-borgerlige velfærdsydelser (læs: overførelsindkomster) til følge, skyldtes en beklagelig regnefejl. EU pålagde nemlig Danmark at stramme op, for vores underskud som var dog alt for stort. Altså det underskud Finansministeriet havde beregnet. Javel, sagde Hjorten, og så blev der strammet op. Nu viser det sig altså så, at der kom en masse helt uventede skatteindtægter - tilsyneladende var det ikke lykkedes at køre landet helt så meget i sænk, som man ellers havde tilstræbt. EU havde således ikke behøvet at beordre nogen reduktioner, og de borgerlige opstramninger var der derfor ikke rigtig nogen tvingende EU-mæssig grund til.
Men nu har vi jo så fået indført stramningerne, så vi kan jo ikke så godt tage dem af bordet igen, vel?
Nej, for Hjorten har meldt ud, at nu skal man nok få gjort noget ved det underskud.
Altså få det øget.
Permalink
22.03.11
Kategoriseret under Christenheden, politik by beedholm
At Per Stig har ladet indskrive specifikke, kristne programmer i public servicekontrakten - programmer, der så altså ikke må sløjfes - forsvarer han i et svar til Per Clausen med, at det jo bare er ligesom med centrale begivenheder såsom et folketingsvalg, som man godt kan pålægge DR at dække. Det er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, mener Per Stig, fordi DR selv må bestemme hvordan de vil levere morgenandagt. Jojo, det står der skam!
Det holder sgu ikke: først indskriver man specifikt den kristne kulturarv i aftalens formulering om formidling af dansk kultur, som om der var nogen risiko for, at man ligseom totalt ville glemme eller bevidst gå uden om dette mørke kapitel i vort lands historie, og så i en fodnote skriver man, at det betyder, at man skal sende morgenandagt?! Jeg kan ikke se forskellen mellem dette og hvis man for eksempel havde skrevet, at noget skal være danskproduceret og så i en fodnote specificeret, at det helt specifikt betyder, at Matador skal genudsendes igen og igen. Per Stig skriver da også, at han opfatter armslængdeprincippet som politisk defineret. Altså fuldstændig ligegyldigt.
Men så er der det helt slemme ved hele manøvren: en morgenandagt er altså ikke kulturformidling, men derimod kristen mission.
Var man ærlig havde man skrevet, at DR forpligtede sig til at levere en vis mængde kristen mission.
Det var man ikke.
Permalink
19.11.10
Kategoriseret under Dansk Folkeparti, politik by beedholm
Bliver sgu nok næsten nødt til at kommentere et lidt overset aspekt af citronmånehistorien. Altså historien om, at DFs Liselott Blixt har begået en veritabel løgnehistorie gående ud på, at horder af (underforstået arabiske og tyrkiske) indvandrere møder talskærkt op på landets hospitaler og hos praktiserende læger med det formål at mætte deres enorme familier med den fremsatte kage og saftevand (læger er nemlig helt klar over den ernæringsmæssige nytteværdi af slige konsumvarer). Blixt nævner endda, at dette er “til stor utilfredshed blandt etnisk danske patienter”, hvilket jo er underligt, når nu de, der må formodes at være mest utilfredse med den resulterende mangel på tomme kalorier, er alle de mange andre indvandrerfamilier, der var mødt op for at få på denne måde at få deres uretmæssige andel af den danske samfundskage.
Den slags kan man godt nok skrive side op og side ned med uden at løbe tør for eksempler på, hvor langt ude det er, at en folkevalgt får den slags gylle trykt i et officielt partiorgan, men det var sådan set ikke mit ærinde her. I stedet ville jeg påpege det interessante i, at DFs pressechef lader forstå, at man har formået at vende den situation til en fordel, at partiet på baggrund at Blixts eklatante fadæse er blevet udsat for ægte folkelig latterliggørelse ved en Facebook-initieret massetilsendelse af citronmåner. Denne aktion er selvfølgelig totalt grineren (som det hedder, når man er ung med de unge, eller var det sidste årti, I can never tell). Desværre er aktionen en misforståelse.
Blandt mange andre steder kan man således i JP læse, at DF har valgt på deres hjemmeside at lave et citronmåneskrabespil, hvor man kan vinde en lille præmie, og dette spil åbenbart er blevet en stor succes. Og ifølge DFs Søren Søndergård betyder det altså, at DF har fået noget noget positivt ud af historien: Jaja, vi griner også selv af det, og tiltrækker os fin opmærksomhed på denne konto.
Dette ville for ethvert andet parti være totalt idiotisk spin. Det eneste rigtige i en sådan situation er selvfølgelig TAVSHED. Folk glemmer. Livet går videre.
Men ikke for DF, og det er denne forskel til alle andre partier, der er så interessant, at jeg i denne anledning blev nødt til at bryde mit blogcølibat.
For DF er idiotien nemlig en fordel. Det er min kongstanke, at det underliggende budskab i denne citrolunære modkampagne er sådan noget som: nej, vi kan godt nok ikke lægge to og to sammen uden at få et primtal, og ja, folk griner ad os. Lige som DU altid er blevet grinet af, fordi du f.eks. ikke ved, hvad et primtal er. Men se, vi griner altså MED vores hovskisnovski modstandere, og 15% stemmer alligevel på os. Det er COOL at være latterlig! Stem på os. Båtnakker rule!
Jeg kan derfor kun på det kraftigste anbefale, at tavsheden i fremtiden kommer fra alle denne verdens naturlige citronmånesendere. DF kan ikke tabe det spil, for de spiller det på nogle så sofistikerede præmisser, at vi ganske enkelt ikke kan være med.
Suk
Permalink
06.10.10
Kategoriseret under Uddannelsespolitik, politik by beedholm
I Berlingske kan man læse om et nyt politisk tiltag, der er i helt samme kategori som ideen om, at man kan få flere gjort arbejdsløse med ret til dagpenge på dimmitendsats ved at lade deres karaktergennemsnittet blive mindre værd med tiden efter studentereksamen, hvorved man naturligvis opnår, at en masse aldrig får en uddannelse, fordi de må droppe ud efter at have påbegyndt et studium, de ikke var klar til. Og venter man, til man er klar, er det jo for sent. Så er snittet blevet mindre, og man kan ikke kome ind, hvor man havde tænkt sig det.
Denne gang vil de Konservative dælme give en for et menneske i den fase af livet anseelig klat penge for at gennemføre studiet hurtigere end normeret, hvilket de vil få råd til ved at spare SU til studerende, hvis specialeforsøg eksempelvis er gået i vasken.
Så mens grundige studerende, der måtte insistere på at få gjort tingene ordentligt, må formodes ret sjældent at få deres eksamen i hus, så vil uddannelsesmarkedet selektere for eksempelvis læger, der er villige til at løse en given opgave nødtørftigt mod til gengæld at få en øjeblikkelig økonomisk gevinst.
Det er tydeligvis borgerlige politikeres kongstanke, at borgernes adfærd kan styres ved at manipulere deres uudslukkelige tørst efter penge. Så i stedet for at komme med et ordenligt, helstøbt undervisningspolitisk udspil, vil man løse den slags med en hurtig belønning/straf for det allermest tydelige symptom på det problem, man søger afhjulpet.
Det er det med, at hvis værktøjskassen kun indeholder en hammer, ligner også hjernekirurgi noget med en masse søm i.
Permalink
08.09.10
Kategoriseret under Forskningspolitik, Videnskab, økonomi by beedholm
I Information kan man i dag læse om De Konservastives idé til forbedring af undervisningen på uni: nu skal det pludselig være et kriterium, at man tilhører de bedste forskere, at man bliver ansat som lektor/professor. Jojo, i modsætning til i dag, hvor man kun ansætter folk uden studentereksamen, og hvor publikationer uden for Ude&Hjemme jo decideret trækker ned. De Konservastives forskningsordfører, Jørgen S. Lundsgaard mener, man i stedet “kan starte med at søge efter nogle nobelpris-tagere”, og det er da klart! De dumme dekaner bør da droppe den sædvanlige fodnote til opslag til disse stillinger, hvor der står “Nobel Laureates need not apply.” Det ER da mere oplagt i stedet at skrive: “if you are NOT a Nobel laureates you need not apply.” Se DET vil tage kegler. Hvorfor i alverden har ingen tænkt på det noget før??
Jeg ved ikke så meget om økonomi. Ked af at indrømme det, men det er altså et faktum. Derfor har jeg også svært ved at bedømme økonomisk baserede politiske udmeldinger. Jeg ved til gengæld lidt om universiteter, undervisning og forskning, og det skaber en vis bekymring at se en politiker fra et regeringsbærende parti med ordførerskabet inden dette felt blamere sig så eklatant. For betyder det så, at hvis jeg nu faktisk vidste noget om økonomi, så ville jeg tænke det samme om OVKs udspil på det økonomiske område? Skræmmende!
I øvrigt interessant (men en anden historie), at det implicit antages, at nobelpristagere er gode undervisere.
Permalink
05.09.10
Kategoriseret under Dansk Folkeparti by beedholm
Pia har bedt Løkke om at slå fast, at de er et regeringsdueligt parti, så nu slår Lars Løkke fast, at DF er et regeringsdueligt parti.
Rul rundt! Spil død! Slå fast, at DF er et regeringsdueligt parti! Apport!
Permalink
21.08.10
Kategoriseret under Folkeskolen, Sygehusvæsenet by beedholm
Når man er kommet ud i en længere dødperiode i det, der retteligen burde være en konstant strøm af begavede, samfundsrevsende, revolutionsudløsende (…) giftigheder, stiger det interne krav til væsentligheden af den sag, der så at sige skal åbne ballet, automatisk. Hvis man som det første begiver sig i kast med at kommentere petitesser, vil det naturligt give anledning til tanker som, “nå, var det, hvad han syntes var det vigtigste at bande over i 2 måneder?”
Men selv om Liberal Fajance for tiden i dén grad inviterer til verbalpugilistisk ekvilibrisme, der kunne udgøre et værdigt pundatorisk comeback, vil jeg i stedet udnytte det, at jeg netop kom i tanker om en absurd historie fra mit første bekendskab med arbejdsmarkedet, hvor jeg som ganske ung mand brugte mine sommerferier på at slæbe kasser med blomkål for en gartner. Under dette mit ringe lønnede slid betroede gartneren mig blandt megen anden blomkålsrelateret livsvisdom, at selv om høsten tilsyneladende var super, var det den rene ruin at være blomkålsfarmer, og grunden var, at alle i branchen benyttede den samme optimale kombination af sorter og udplantningstidspunkter. Det var baseret på en gratis telefonservice, der netop var kommet frem det år. Alle valgte selvfølgelig den bedste metode, og resultatet blev, at alle kunne levere flotte kål samtidig, så dem fik de næsten ingen penge for. Når markedet manglede kål, og prisen følgelig var høj, var der ingen, der kunne levere særlig mange.
Grunden til, at det glædede mig at ihukomme denne besynderlige situation (som gartneren givetvis opdigtede for ikke at sætte lønmæsige griller i hovedet på kassedrengene), var, at jeg et stykke tid har samlet på skyts til en generel idé om, at man i nogen tilfælde træffer de bedste valg, hvis man er lidt uvidende. Og det er naturligvis, fordi man ikke KAN vide alt, og derfor benytter den viden, man har, på en måde, der komer til at skade en selv eller andre. I blomkålstilfældet ville gartnerne have kunnet få en ordentlig pris, hvis de havde vidst, at alle de andre ville bruge samme udplantningsskema, og derfor kunne vælge noget lidt forskudt.
Et mere interessant og mere aktuelt eksempel er, at alle eksperter er imod Lars Løkkes seneste forslag om, at testresultater for landets folkeskoler skal være offentlige. Offentlige resultater kombineret med frit skolevalg er så indlysende en røvelendig idé, at man må undres over, at den overhovedet bliver fremsat. Det kunne tyde på, at Lars Løkke ikke har spurgt nogen som helst med indsigt i området, hvilket han naturligvis har, men han har altså alligevel insisteret på dette, formentlig af ideologiske grunde. Og dette er et (af mange) tilfælde, hvor den liberale tankegang om frit valg ikke fører noget godt med sig.
For uanset, hvor lille en forskel der måtte være mellem to skoler i samme geografiske område, så fører offentliggørelsen af testresultater til, at den ene skole lokalt vil få prædikatet “den dårlige”. Det er lige meget, om alle eleverne på “den dårlige” får Salvador Dalí og Usain Bolt til at ligne henholdsvis Usain Bolt og Salvador Dalí i billedkunst of idræt. Det kan man ikke se af disse tests. Det eneste forsvar man har mod at ende som “den dårlige” i det uundgåelige kapløb, er satse stort på de testede fag. Og for alt i verden at undgå at virke som en magnetskole på børn med særlige behov, med mindre disse behov skyldes ekstraordinær begavelse i dansk og regning.
En skole med særligt kompetente lærere inden for f.eks. specialtræning til børn med læsevanskeligheder ville stå sig dårligt i denne konkurrence, thi forældre med sådanne børn kunne jo finde på at sætte dem i netop dén skole for at udnytte den resource. Og det ville måske kunne ses på skolens testresultater. Så UD med sådanne lærere. Jeg kunne opdigte masser af andre eksempler på, hvordan det, at skolerne vil søge at optimere sin score, vil have uhensigtsmæssige konsekvenser.
Den samme type argumenter kan man fremhæve i forbindelse med tanken om frit sygehusvalg kombineret med offentliggørelsen af statistikker for forskellige behandlingers succes. Det er noget lort. Og kombinationen af offentliggørelse og frit valg er igen problemet. For i den situation får det “dårligste” sygehus kun akutpatienter, der ikke kan vælge. Akutpatienter dør med større hyppighed end dem, der har tid til at vælge, og det “dårlige” sygehus’ dødsstatistik gør dem således til et på papiret endnu ringere valg. Uanset hvor gode de i virkeligheden måtte være. De kunne f.eks.have mere øvelse i kritiske operationer og således være mere sikre også for de mindre livstruede patienter at lade sig operere af. Der mangler ganske enkelt information. Og det er en mangel, der ikke KAN udbedres i praksis. Den forhåndenværende, ufuldstændige information får os til at træffe uhensigtsmæssige valg. Til skade for os selv og vore nærmeste.
Men denne problematik er ikke det mest interessante. For der er også en kategori af problemer, hvor miséren består i, at ved at træffe det fornuftige valg på kort sigt, straffer vi os selv på langt sigt. Det er den type viden, der i virkeligheden er ufuldstændig med henblik på at træffe det bedste valg for ens nærmeste. Det egoistiske valg. Vi sender ALTID vores børn i den BEDSTE skole, vi kan sende dem i, vi lader vi os hjerteoperere af den BEDSTE hjertelæge på det BEDSTE sygehus. Hvad skulle vi ellers gøre? Hvis vi gjorde andet, var vi i virkeligheden hjerteløse.
Uanset om jeg måtte vide, at det samfundsmæssigt set er godt, at jeg bliver opereret af den yngste reservekirurg, der derved får øvet sig til den næste patient, så vil jeg måske alligevel nok foretrække, at overlægen med 2000 operationer bag sig foretager indgrebet. Så hvornår tager junior over, hvis patienten skal bestemme? Det er valg, JEG ikke skal have. For så bliver det aldrig.
Således i tilfældet folkeskoler: Du skal IKKE vide, at der al mindeligvis er 60% elever af ikke-dansk herkomst, når de starter i 0. klasse i den nærmeste folkeskole, for så sender du dit barn i privatskole, hvis du på nogen måde har råd, og det har sikkert ikke, hvis dit barn er en del af de 60%. Viden af den art ødelægger folkeskoler. Hvis folk ikke vidste det, ville der være 20% og alle ville være glade.
Et flertal i befolkningen er givetvis ganske positiv over for offentliggørelsen af testresultater i folkeskolen i kombination med frit skolevalg, ligesom et flertal sikkert umiddelbart vil synes om at vide alt om deres lokale sygehus’ præstationer i forhold til naboregionens.
Hvis disse oplysninger først er ude, så er det politisk set nærmest umuligt at trække adgangen til dem tilbage igen.
Så hold dem inde.
Permalink
08.07.10
Kategoriseret under Dansk Folkeparti, politik by beedholm
DF har for nylig genlanceret sig som “dyrenes stemme“, så nu er det dét åndsbollede slogan, man skal forsøge at lade være med at hidse sig op over, mens man løser den “lette” sudoku i Ud&Se1.
De melder sjovt nok ikke noget om, hvad det er for nogle dyr, hvis stemmer de sådan skulle repræsentere. Kyllingen? Rotten? (vel næppe kaninen?) Stinkdyret? Eller hvad med de (endnu) mere umælende grupper: bændelorm, flåter, leverikter, og malariamyg, der alle vel nok kunne trænge til en behjertet fortaler på tinge.
Næ, det ser faktisk ikke ud til, at det er alle dyr, der således er blevet begavet med en advocatus i magtens korridorer. Og faktisk heller ikke engang dem, man ellers måtte kunne forvente ville udløse en vis tøvende empati fra selv hårdhjertede bekæmpere af alt, hvad der er frafaldne socialdemokrater en vederstyggelighed. I hvertfald er det påfaldende, at Liselott Blixt med denne historie ser ud til at tale for en helt absurd hjemmelikvidering af kæledyr, der på dette tidspunkt alle vil være ganske unge hvalpe.
Ingen tvivl om, at DF har forestillet sig, at de nu ulovlige kamphunderacer kun ejedes af unge arabere, og så skal dyrene jo dø for ejerens egen rystende hånd, det er da klart.
Som så ofte før viser de konkrete politiske udmeldinger fra DF, at alt, hvad de har af hensigtserklæringer, der ikke handler om, at der er nogen muslimer, der skal hjemmelikvideres, er en tynd pseudosocialdemokratisk fernis, der krakelerer, endnu før den er tør.
DF kommer fremstår i sidste ende kun som talerør for platugler, klaptorsk og svinehunde2.
1 Et emne for banalt til at jeg vil spendere et helt (pedantisk korrekturlæst og alt muligt) blogindlæg på det, men dette er en oplagt lejlighed til at få den kejser klædt af: ja, jeg synes sgu den lette sudoku i Ud&Se er svær! Jeg bruger ofte over en halv time på den, og det er en halv time, jeg ville have kunnet udnytte til noget samfundsmæssigt gavnligt, hvis ikke jeg følte det som et personligt nederlag, hvis jeg må give op over for en sudoku, der har fået prædikatet “let”.
2 Bemærk, at jeg her har begrænset mig til fiktive organismer. Jeg ville nødig risikere at støde nogen reelle taksonomiske grupper, der med rette ville kunne føle sig noget misrepræsenterede ved inklusion i denne liste. Fnatmider f.eks.
Permalink
06.07.10
Kategoriseret under jura, politik by beedholm
Nogen gange overtrumfer sund fornuft i den grad lovlydighed, at det er direkte farligt at overholde loven. Alene, fordi alle forventer, at du bryder loven i moderat omfang.
Hvad om man efter en arbejdslørdag i børnehaven eller boligforeningen opgav det udførte arbejde til Skat? Hvilket man vel i lovens forstand bør, men dette er et eksempel på regler, der er så tilpas åndssvage, at Skat heller ikke gider beskæftige sig med den slags tilfælde. Ikke i udgangspunktet farligt, men denne i princippet ansvarlige borgeradfærd vil af alle blive opfattet som dybt asocial. Sådan et pedantisk røvhul! Kun få ville betvivle, at vedkommende havde en psykisk lidelse. Og lidt farligt er det, thi hvis betalte håndværkere skulle udføre det arbejde, 40 dedikerede forældre (nogle med håndværkerbaggrund) kan få fra hånden på en arbejdslørdag, ville det være ubetaleligt for de fleste offentlige institutioner, der så måtte lade legepladsen forfalde til fare for de børn, der skal bruge den.
Men nu til det virkelig farlige: cyklister bør i mange situationer svinge til højre ved rødt lys, nemlig der, hvor der er cykelsti på den vej, der svinges ind på. Alle andre forventer nemlig, at man gør det, og når der er gode oversigtsforhold, er det i virkeligheden 100% sikkert. Hvis man bliver holdende og afventer grønt, vil alle andre cyklister formode, at man skal lige ud, og man risikerer, at de støder sammen, vælter ud på vejen og får kraniet knust af en sættevogn. Og det er altså kun i stærkt begrænset omfang muligt at sætte igang på en cykel, samtidig med at man rækker armen ud, så man kommer alligevel til at bryde loven.
Blot et par dagligdags eksempler på, at når loven er dårlig, så ikke bør men skal den brydes. Det kunne man jo let have fundet langt mere politisk interessante eksempler på, for eksempel er det ulovligt at skjule flygtninge, der er gået under jorden. Men i de ovenstående konkrete, praktiske tilfælde turde det være åbenbart, at et argument om, at man er forpligtet til at overholde loven, ikke holder generelt.
Der burde derfor være en juridisk mulighed for at forsvare sig i sådanne sager ud fra strengt pragmatiske grunde. Vedtager folketinget en lov om, at det skal være forbudt at gå med kniv, jamen så gælder den lov desværre ikke, hvis man er dykker, for det ville være et sikkerhedsmæssigt problem, hvis man ikke kunne have en kniv med til at skære sig fra af fiskenet eller lignende.
Og har man skjult en flygtning, man kan påvise er i fare ved en udvisning, så skal man have lov til det, uanset hvor meget Udvisningsservice så er kommet frem til noget andet.
Se DET ville være domstolsuafhængighed!
Permalink
20.06.10
Kategoriseret under Christenheden by beedholm
Så netop på Berlingeren, hvis hjemmeside jeg hurtigt skimmede, at Victoria og Daniel forlader kirken, hvilket naturligvis fangede min interesse.
Men men men, desværre er der IKKE tale om, at disse blonde unge mennesker, der formentlig er helt ekstraordinært kraftigt indoktrinerede i retning af en forkvaklet pseudoreligion, efter fuldbyrdet ceremoni besluttede sig for at kaste vrag på dette latterlige etablissement, og derved efterlod det ganske Sverige/skandinavien i en tilstand af chokeret selvrealisering, udmyntende sig i masseudmeldelse af alle pseudokristne foreninger.
De går bare ud af en bygning.
Suk.
Permalink
« Previous entries
